Events
Are you organizing a startup/entrepreneurship event or know any happening on Fyn? Add the event here!
- This event has passed.
Fyraftens Fif: Valg af virksomhedsform
February 19, 2019 @ 17:00 - 19:00
Kom godt i gang med din plan for opstart af virksomhed
En vigtig del af realiseringen af dine iværksætterdrømme er afmystificeringen af virksomhedsopstart og -drift. Ofte går man nemlig i stå med drømmeriet og planlægningen, fordi man mangler viden omkring hvad der egentlig skal til for at starte og drive en virksomhed.
Hvad er risici, og hvad er fordelene? Hvad skal du huske at gennemgå og udarbejde, før du opretter CVR-nr.? Sidst – men ikke mindst – hvilken virksomhedsform passer bedst til dit produkt, dine ambitioner og din private situation? Sidstnævnte er præcis, hvad du kan få afmystificeret til dette oplæg, hvor Kasper Høvsgaard fra FirmaFokus.dk gennemgår:
- Fordele og ulemper ved de forskellige virksomhedsformer: Enkeltmandsvirksomhed, IVS, ApS og A/S
- Hvilke krav og risici, der følger med ift. hæftelse m.m.
- Hvilken virksomhedsform, der er den rigtige for dig
Kasper gennemgår bl.a. fordele og ulemper ved valg af selskabsform fremfor personligt ejet virksomhed (PMV), ligesom han også vil komme lidt ind på fordele og ulemper ved et holdingselskab.
Om oplægsholderen
Mit navn er Kasper Høvsgaard, og jeg driver til dagligt virksomheden FirmaFokus.dk ApS med base på Den Fynske Spilfabrik i Årslev. Jeg beskæftiger mig med virksomhedsstiftelse, bogholderi og regnskab samt rådgivning omkring virksomhedsdrift m.m. Jeg har efterhånden været selvstændig en del år, og brænder for iværksætteri og alle de udfordringer, der hører med.
Oplægger er til dig, der…
Er nysgerrig på, hvilke forskellige selskabsformer der findes, og hvad fordelene og ulemperne er ved dem. Uanset om du bare dagdrømmer om at starte egen virksomhed, eller om du allerede er godt i gang med at foretage seriøs research, er du velkommen.
Der vil være kaffe, te og lidt snacks i løbet af aftenen.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding via Den Fynske Spilfabriks hjemmeside: https://denfynskespilfabrik.dk/da/kurserogevents/fyraftensfif/valg-af-virksomhedsform