Events

Are you organizing a startup/entrepreneurship event or know any happening on Fyn? Add the event here!

Loading Events

« All Events

StartUp Walk-In: Mød ungt iværksættergeni

November 5 @ 15:30 - 18:00

Den 5. november 2020 kan du både få gode råd til at tackle alle de praktiske spørgsmål, der hører med, når man starter en robotvirksomhed, samt suge andres lærerige erfaringer til dig.

Mød Anders Ulrik Sørensen, der gik fra at være gymnasieelev til administrerende direktør

– Vi foundede virksomheden, da jeg var 18, og det har været en fuldstændig vanvittig læringsproces. Det har været nogle benhårde år, og det har på mange måder været et ubeskriveligt forløb, fortæller Anders Ulrik Sørensen.

Det hele startede, da Anders gik på handelsgymnasiet i Hjørring. Her havde han innovationsfag på C-niveau, hvor han deltog i en obligatorisk, landsdækkende innovationskonkurrence. Konkurrencen gik ud på at se, hvem der kunne ‘komme længst’ med sin fiktive idé.

Sammen med klassekammeraten Andreas Ydesen kom Anders på idéen om at skabe en automatisk løsning til opstregning af fodboldbaner gennem brug af robotter. En idé, der ville vise sig at vinde makkerparret innovationskonkurrencen og ændre deres liv fra at være to helt almindelige, nordjyske gymnasieelever til at være selvstændige iværksættere bag automationssuccesen ‘Intelligent Marking’.

Til StartUp Walk-In deler Anders blandt andet sine erfaringer med at starte en robotvirksomhed op fra bunden, hvordan han bar sig ad med at trænge ind på det amerikanske marked, og hvordan det var at sælge sit hjertebarn efter flere års hårdt arbejde med at opbygge virksomheden.

Til StartUp Walk-In kan du…

  • Snuse til start up-miljøet og suge ny viden til dig. Her har du chancen for at møde ligesindede mennesker og udvide dit netværk.
  • Blive klogere på, hvad der sker på iværksætterfronten til arrangementets Open Mic, hvor nogle af de nyeste idéer inden for robotteknologi præsenteres.
  • Møde forskellige service providers, der står klar på dagen til at fodre dig med gode råd og vejledning, som du kan tage med dig på dine videre skridt på vejen til at blive iværksætter.
  • Møde dette arrangements rollemodel, medstifter af Intelligent Marking, Anders Ulrik Sørensen, og tage ved lære af hans erfaringer og guldkorn om at opstarte og drive egen virksomhed

Venue

Forskerparken
Forskerparken 10
Odense M, 5230
+ Google Map
Phone:
63157100
Website:
http://www.syddanskeforskerparker.dk/

Organizer

Teknologisk Institut
Website:
www.teknologisk.dk